Tidligt op

Efter ellers at have været god til at sove længe, er jeg begyndt at stå rigtig tidligt op. Før kunne jeg uden problemer sove til kl. 7, men nu er det ikke usædvanligt, at jeg står op omkring kl. 6. Og i morges slog jeg vist min personlige rekord ved at stå op kl. 5.10. Det var endda før Frida. Og det er nu ikke fordi, at jeg sover specielt tidligt. Lige efter at jeg havde fået tremmerne af sengen, var det et stort problem at få mig til at sove. Her stod jeg op igen og igen og sagde “ikke sove mere”. En enkelt gang måtte mor lægge sig på en madras ved siden af mig, for at få mig til at falde i søvn. Og en anden nat kunne jeg ikke rigtig finde ro og sov først omkring kl. 2. Det er dog blevet lidt bedre, og nu skal mor eller far som regel bare ind en eller to gange, før jeg acceptere, at jeg skal sove. De seneste dage, hvor jeg er stået meget tidligt op, er jeg endda faldet i søvn med det samme. Til gengæld har jeg efterhånden lært ikke at falde ud af sengen, mens jeg sover. En af de første aftener efter at tremmerne var kommet af, kom mor ind inden hun skulle sove – og der lå jeg på gulvet og sov tungt. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg er kommet derned – om jeg er faldet ud af sengen eller selv er kravlet ned i søvne. Men det var i hvert fald ikke noget problem at sove der. Når jeg er meget træt, kan det gå to veje – inden bliver jeg fjollet, eller også bliver jeg meget sur og hysterisk. Desværre har det været det sidste, der har været gældende de seneste to dage. I forgårs fik jeg et hysterisk flip på Anne Sofie, så hun måtte lægge mig til at sove inden frokost. Og i går gik det ud over nogle af de andre børn. Det er ikke så heldigt. Forrige torsdag var det Kr. Himmelfartsdag. Så der besøgte vi farmor på Køge Sygehus. På vejen dertil fik jeg lige en kort lur på godt ti minutter – og det var den eneste gang, som jeg kunne sove middagslur den dag. Efter vi havde været ind på hendes stue, var vi på en legeplads lige udenfor. Bagefter kørte vi til Køge Torv, hvor vi spiste frokost. Om eftermiddagen var vi i Landbohøjskolens Have. Næste dag skulle mor og far på en weekendtur til Bruxelles. Så om morgenen kom mormor og morfar for at hente Frida og jeg. Da de kom, blev jeg så glad for at se dem, at jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Jeg hoppede, dansede og forsøgte også at stå på hovedet – så glad var jeg. Vi var hos mormor og morfar helt til søndag. Her var vi bl.a. på stranden flere gange, hvor morfar lærte mig at kaste sten i vandet. Og så brugte jeg meget tid i sandkassen. Vi tog også på en køretur for at se nogle køer – men de var der ikke. Om søndagen kom Henrik, Janne, Filippa og Linus på besøg. Og lidt senere blev vi kørt hjem igen af mormor og morfar. Selvom det havde været hyggeligt, så var jeg nu også glad for at være hjemme igen ved alle mine ting. Og så havde mor og far købte nogle ting med hjem til os. Jeg fik en mariehønebamse og en chokoladekanin (der blev spist med det samme). Og bagefter fortalte jeg mor og far en hel masse om, hvad vi havde lavet i weekenden. I torsdags blev vi så igen passet af mormor og morfar, for der skulle både mor og far til møde. Så de kom ind til os og lavede aftensmad til os. Det var så hyggeligt, at hverken Frida eller jeg rigtig ville sove. Men til sidst lykkedes det dog. Lørdag besøgte vi så igen farmor på Køge Sygehus – og igen blev det kun til en kort lur i bilen. Det var rigtig godt vejr, så bagefter tog vi videre til Køge Marina, hvor vi spiste frokost – og fik en kæmpe is. På vejen hjem kom vi forbi en dyrebutik, hvor vi fik set en masse søde dyr. Om aftenen spiste vi aftensmad i Landbohøjskolens Have. Og så kom vi ellers tidligt i seng, for vi var meget trætte. Søndag var vi hjemme. Om formiddagen lavede jeg perler – noget jeg kan sidde længe med. Og da mor og Frida senere skulle bage, havde jeg ikke lyst til at sove middagslur – så det blev ret sent, inden jeg sov. Om eftermiddagen var vi en tur på legeplads. Mandag var igen en helligdag (2. Pinsedag). Så vi tog ladcyklen ind til Tivoli, hvor vi startede på Rasmus Klump legepladsen – mens jeg sov i min klapvognen. Pludselig vågnede jeg ved noget høj musik, og så var der Pippi Langstrømpe show på Plænen. Efter vi havde spist frokost, gik vi lidt rundt i Tivoli, hvor jeg både fik lidt chokolade og smagt Fridas candyfloss. Tivolituren sluttede på legepladsen igen – hvor jeg denne gang var vågen. Jeg var rigtig vild med en lille rutsjebane, som jeg prøvede igen og igen. På et tidspunkt kunne mor og far ikke se mig, så det begyndte at lede efter mig. Pludselig fik mor øje på mig – mens jeg var på vej ned ad en meget høj rutsjebane. Ved Fridas hjælp var det lykkedes mig at kravle hele vejen op igennem Rasmus Klumps “skæve skib” til rutsjebanen – som jeg uden tøven kørte ned ad. Jeg fik rigtig meget fart på, så jeg blev en smule ked af det. Men mor og far syntes vist, at jeg var meget modig – selvom de også var noget overraskede over, at jeg selv var kommet helt derop. I forgårs spiste mor og jeg aftensmad helt alene. Frida havde været til capoeira, og bagefter spiste hun hos Olivia. Og far var taget af sted for at besøge farmor og bagefter spille musik i Svogerslev. Så jeg havde rigtig tid til at fortælle om alle de ting, som jeg havde oplevet i vuggestuen. Og bagefter satte mor musik på – og så dansede jeg vildt med min dukke. I går var der så “forældrekaffe” i Fridas børnehavegruppe. Så her blev jeg hentet af mor, og så gik vi op til gruppe 5, hvor far allerede var. Det var sjovt at lege med nogle nye legeting, så jeg ville ikke rigtig med hjem. Og endnu engang spiste Frida hos Olivia. Så jeg fik snakket med mor og far. Og faktisk er mor og far ret imponeret af, hvor meget jeg kan fortælle – og hvor mange ord, jeg efterhånden kender. I går testede de mig lidt ved at spørge, hvad jeg spiste. Og her kunne jeg så fortælle dem, at jeg spiste frikadeller, ris, bønner og suppe (som de godt nok kaldte sovs). Jeg er også begyndt at bruge nogle sætninger igen og igen – som f.eks. “Hvad laver du?” og “Jeg hedder Vilde” (i starten gik jeg også og sagde “Jeg hedder Frida”). Og så har jeg fundet ud af, at man kan putte et “øh” ind i sætningen, hvis man ikke helt ved, hvad man skal sige.